Kvinder udgør 47 procent af medarbejderne i danske medievirksomheder, mens mændenes andel af toplederstillingerne er steget til 67 procent. Det viser en ny analyse fra Danske Medier. Samtidig dokumenterer andre undersøgelser, at kvinder fortsat er stærkt underrepræsenteret i nyhederne
27. oktober 2026
Af Anne-Mette Barfod
Medierne har stor betydning for, hvordan vi opfatter verden omkring os. De er med til at afgøre, hvilke problemer der får politisk opmærksomhed, hvilke eksperter der får taletid, og hvilke emner der bliver en del af vores fælles fortællinger og virkelighedsopfattelse. Derfor har det betydning, hvordan kvinder og mænd er repræsenteret blandt journalister, redaktører, mediechefer og de mennesker, der optræder i nyhederne.
En ny analyse fra Danske Medier, offentliggjort den 26. oktober 2026, viser, at mændenes dominans på mediebranchens øverste ledelsesniveau er vokset. I 2023 var 64 procent af toplederne mænd. I 2026 er andelen steget til 67 procent. Dermed er to ud af tre topledere i de undersøgte medievirksomheder mænd.
Analysen bygger på spørgeskemabesvarelser fra 90 af de 250 medievirksomheder, som blev inviteret til at deltage. De 90 virksomheder har tilsammen 11.184 ansatte. Analysen følger op på tilsvarende undersøgelser fra 2021 og 2023. Den samlede kønsfordeling blandt medarbejderne er forholdsvis lige. Kvinder udgør 47 procent, mens mænd udgør 53 procent. Denne fordeling er uændret siden 2023.
Kvinderne er fortsat i mindretal på ledelsesgangene
Jo højere man kommer op i medievirksomhedernes ledelseshierarki, desto færre kvinder er der. Mens mændenes andel af toplederstillingerne er steget med tre procentpoint siden 2023, er der kun sket en beskeden udvikling på mellemlederniveau. Her er kvindernes andel steget fra 40 procent i 2021 og 2023 til 41 procent i 2026.
Analysen viser samtidig, at kønsfordelingen i ledelseslagene er mest jævn blandt de større, landsdækkende medier. Men samlet set er der fortsat en betydelig forskel mellem kvinders andel af medarbejderne og deres andel af de øverste lederstillinger.
Kvinder udgør næsten halvdelen af medarbejderne i de undersøgte medievirksomheder, men kun en tredjedel af toplederne. Den forholdsvis lige kønsfordeling blandt medarbejderne afspejles dermed ikke på ledelsesniveau. Samtidig har medieledelserne indflydelse på de redaktionelle prioriteringer, fordelingen af ressourcer og udviklingen af den journalistik, som præger den offentlige debat.
Flere mangfoldighedspolitikker – men få ændringer
Et andet resultat fra Danske Mediers analyse er, at flere medievirksomheder har fået skriftlige politikker for mangfoldighed. I dag har 21 procent af de undersøgte virksomheder en nedskrevet mangfoldighedspolitik, der omfatter køn. 15 procent har en politik for alder, 10 procent for kulturel baggrund og etnicitet og 9 procent for funktionsevne.
Specielt når det gælder alder og funktionsevne, er der sket en udvikling. Andelen af virksomheder med en mangfoldighedspolitik for funktionsevne er steget med syv procentpoint siden 2023. Niels Marslev, chef for kommerciel udvikling og analyse i Danske Medier, fremhæver, at undersøgelsen giver et bedre overblik over branchens udvikling:
”Med den tredje analyse kan vi bidrage med et opdateret billede af mangfoldigheden i mediebranchen og vise, hvordan den har udviklet sig over tid. Det giver medievirksomhederne et bedre overblik over, hvordan deres branche er sammensat, samt hvor og hvor hurtigt der sker forandringer.”
Kvinder er også underrepræsenteret i nyhederne
Den internationale undersøgelse Who Makes the News? gennemføres som en del af Global Media Monitoring Project (GMMP), der siden 1995 har kortlagt kvinders og mænds repræsentation i nyhedsmedierne. Projektet er et internationalt forskningssamarbejde, hvor forskere og organisationer i mange lande indsamler og analyserer data efter en fælles metode. Den seneste undersøgelse fra 2025 viser, at kvinder kun udgør 26 procent af de personer, der optræder som kilder eller omtales i nyheder i aviser, radio og tv på verdensplan.
Også i Danmark er kvinder underrepræsenteret. Ifølge den danske del af undersøgelsen, gennemført af forskere fra Roskilde Universitet, udgjorde kvinder 31 procent af de personer, der optrådte som kilder eller blev omtalt i de undersøgte danske nyheder den 6. maj 2025. Det er et fald fra 35 procent i den tilsvarende undersøgelse i 2020. Danmark havde dermed den laveste kvindeandel blandt de nordiske lande i undersøgelsen.
En opgørelse fra DM Akademikerbladet viser desuden, at kun tre kvinder optræder på listen over de 50 mest citerede forskere i danske medier i 2025. Ingen kvinder er blandt de 39 øverst placerede. I 2024 var der fem kvinder på listen.
Kvinder fortæller om personlige erfaringer – mænd optræder som eksperter
Undersøgelserne viser også, at kvinder og mænd får forskellige roller i nyhederne. Ifølge den internationale GMMP-rapport fra 2025 udgør kvinder 43 procent af de personer, der udtaler sig på baggrund af personlige erfaringer, men kun 23 procent af eksperterne og kommentatorerne i aviser, radio og tv. Blandt personer, der udtaler sig på vegne af organisationer eller andre, er kvindeandelen ligeledes 23 procent.
Forskellen viser, at kvinder har lettere ved at komme til orde som personer med egne erfaringer end som faglige autoriteter. Kvinder udgør desuden 46 procent af de personer, der optræder som repræsentanter for almindelige borgeres holdninger. Mænd dominerer derimod fortsat blandt eksperter og talspersoner. Kvinder og mænd får dermed forskellige muligheder for at præge nyhedsdækningen med henholdsvis personlige erfaringer og faglig viden.
Tidligere undersøgelser har desuden vist, at kvinder langt oftere end mænd bliver præsenteret gennem deres familierelationer som mødre, hustruer eller døtre. I den internationale GMMP-undersøgelse fra 2010 blev kvinders familiestatus nævnt næsten fire gange så ofte som mænds. Også europæiske resultater fra GMMP 2025 peger på, at kvinder uforholdsmæssigt ofte identificeres som hjemmegående eller forældre, når deres beskæftigelse omtales.
Kvinder er særligt underrepræsenteret i politiske nyheder
Kønsfordelingen varierer mellem de forskellige journalistiske stofområder. Den danske del af Global Media Monitoring Project fra 2025 viser, at kvinder er særligt underrepræsenteret i nyheder om politik. Selv om politik er det emne, der fylder mest i nyhedsdækningen, er kun 20 procent af de personer, der optræder i politiske nyheder i avis, radio og tv, kvinder. I netnyhederne er andelen 23 procent. Blandt de politikere, der optræder i nyhederne i aviser, radio og tv, er kvindeandelen helt nede på 17 procent.
Det er bemærkelsesværdigt i et land, hvor kvinder udgør mere end 40 procent af Folketingets medlemmer. Til sammenligning er 40 procent af kilderne i svenske politiske nyheder kvinder. Kvinder er til gengæld langt mere synlige på andre stofområder. I danske nyheder om velfærd udgør kvinder 60 procent af de personer, der optræder i avis, radio og tv. I netnyheder om underholdning er kvindeandelen ligeledes 59 procent. Den danske undersøgelse viser også en positiv udvikling blandt ekspertkilderne, hvor kvindernes andel er steget fra 25 procent i 2020 til 33 procent i 2025.
Den internationale undersøgelse viser desuden, at journalistens køn har sammenhæng med, hvem der kommer til orde. I aviser, radio og tv udgør kvinder 29 procent af de personer, der optræder eller omtales i historier lavet af kvindelige journalister. I historier lavet af mandlige journalister er andelen 24 procent. Undersøgelsen dokumenterer dermed en forskel i kvinders synlighed afhængigt af journalistens køn.
Nyhedskilde: Danske Medier via Ritzau
